Opbevaring og transport

Opbevaring af maskinelementer (se billede O1O2)

Det er muligt at fastgøre bestemte maskinelementer på en sikker måde, før el-værktøjet opbevares.

  • Løsn det ekstra parallelanslag (41) fra parallelanslaget (5).
  • Sæt alle løse maskindele i deres opbevaringsdepoter på huset (se efterfølgende tabel).

Maskinelement

Opbevaringsdepot

Parallelanslag (5)

drejes om, hægtes i føringsskinnerne nedefra og fastgøres med spændegreb (39)

Skubbestok (12)

sættes i depotet (68)

Beskyttelsesafdækning (3)

fastgøres i holderens udsparing (11) og spændes med spændearm (37)

Unbrakonøgle (10)

sættes i depotet (69)

Ringnøgle (9)

sættes i depotet (70)

Vinkelanslag (2)

sættes i depotet (7)

Ekstra parallelanslag (41)

skubbes ind i noten bag på parallelanslaget (5) og spændes fast ved hjælp af vingeskruerne

Bæring af el-værktøj

Før el-værktøjet transporteres, skal du gennemføre følgende trin:

  • Anbring el-værktøjet i transportstilling.
  • Fjern alle tilbehørsdele, der ikke kan monteres fast på el-værktøjet.
    Ubenyttede savklinger skal, så vidt muligt, opbevares i en lukket beholder, når de transporteres.
  • Skub savbordsudvidelsen (6) helt ind, og tryk spændegrebet (13) nedad for at fastgøre det.
  • Vikl netledningen rundt om kabelholderen (26).
  • Brug bæregrebene (27) til at løfte eller transportere med.