Drift med lithium-ion-akku
Isætning/udskiftning af lithium-ion-akku
Hvis du skal udskifte batterier, NiMH-akkuer eller lithium-ion-akkuer (12), skal du trykke på låsen (15) til batteridækslet. Tag batteridækslet (16) ud sammen med de isatte batterier eller akkuer.
Sæt lithium-ion-akkuen (12) i, og lad låsen (11) gå i indgreb.
Hvis du vil tage lithium-ion-akkuen (12) ud, skal du trykke på låsen (11) og tage lihitum-ion-akkuen ud af måleværktøjet.
Opladning af lithium-ion-akku
- Brug den anbefalede USB-strømforsyning eller en USB-strømforsyning med en udgangsspænding og min. udgangsstrøm, som opfylder kravene i kapitlet "Tekniske data". Følg betjeningsvejledningen til USB-strømforsyningen. Anbefalet strømforsyning: Se "Tekniske data".
 
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på stikstrømforsyningens typeskilt.
 
- Oplad kun akkuen ved hjælp af USB-tilslutningen ved en omgivelsestemperatur på mellem +10 °C og +35 °C. Opladning uden for temperaturområdet kan beskadige akkuen eller øge risikoen for brand.
 
Bemærk! Lithium-ion-akkuer udleveres delvis opladet på grund af internationale transportforskrifter. For at sikre at akkuen fungerer 100 %, skal du oplade akkuen helt i opladeren før første ibrugtagning.
Åbn afdækningen til USB Type-C®-bøsningen (13). Forbind USB-bøsningen med en USB-strømforsyning via USB-kablet (10). Slut USB-strømforsyningen til lysnettet.
Farve på ladeindikator (14)  | Betydning  | 
|---|---|
Gul  | Lithium-ion-akkuen oplades.  | 
Grøn  | Lithium-ion-akkuen er helt opladet.  | 
Rød  | Ladespænding og ladestrøm er uegnet.  | 
Under opladningen kan der ikke foretages målinger, da måleværktøjet ikke kan placeres helt på underlaget.
Når opladningen er afsluttet, skal du fjerne USB-kablet (10). Luk afdækningen til USB Type‑C®-bøsningen (13) for at beskytte mod støv og vandstænk.